89 meter og var i maj måned til prøvetræning i AaB

Viborg tester Patrick Olsen og tidligere AaB-prøvespiller

Transfervinduet nærmer sig sin lukning, der er faktisk kun lidt over halvandet døgn til, men Viborg FF jagter forsat forstærkninger. Senest eksempel på det er, at klubben i disse dage har Patrick Olsen til prøvetræning. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Den 23-årige midtbanespiller er i øjeblikket på kontrakt i Grasshoppers og har tidligere været i Brøndby IF, Inter og senest Lens. Han har desuden 52 U-landskampe for Danmark på cv’et og blev på et tidspunkt anset for et af landets fremmeste talenter i sin årgang.

Olsen kom til Grasshoppers i vinter og spillede seks ligakampe i foråret, to af dem fra start. Han har ikke været i truppen til nogen af klubbens seks liga- og to pokalkampe i denne sæson. Han har stadig kontrakt til 2020, men har altså fået lov til at træne med i Viborg.

Det samme har Emile Eyock, der er en 21-årig angriber fra Cameroun. Han er en stor fyr på 1,89 meter og var i maj måned til prøvetræning i AaB, hvor han altså ikke fik nogen kontrakt.

Dengang beskrev lokalavisen Nordjyske ham som en spiller med god afslutninger med venstre ben, men knap så meget med højre. Også førsteberøringerne haltede. Eyock er på kontrakt i hjemlandet hos Avion FC du Nkam.

Olsen og Eyock er prøvespiller nummer syv og otte i Viborg denne sommer. Tidligere har Benjamin Lund, Geoffrey Acheampong, Markus Bay, Mikkel Jespersen, Prince Agyemang og Patrick Wessely trænet med i 1. divisionsklubben.

Det kastede kontrakter til Jespersen og Bay af sig.

For flere nyheder om billige fodboldtrøjer, skal du fokusere på vores blog.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*