Andreas Christensen fik skovlen under Lössl og Zanka i Premier League

Andreas Christensen og Chelsea fik tirsdag aften en herlig aften i opgøret mod Huddersfield, der havde Jonas Lössl og Mathias ‘Zanka’ Jørgensen med hele kampen. Her blev det nemlig til en 3-1-sejr til Contes tropper i et opgør, hvor de kunne have vundet større.

Her var der tale om en kamp, hvor de engelske mestre var i kontrol over slagets gang, og efter 23 minutter kunne Tiemoue Bakayoko gøre det til 1-0 efter en lille fejl fra Lössl, da han skulle sparke en bold frem. Der gled den danske keeper, og bolden nåede ikke langt frem. Derfor kunne Chelsea hurtigt vende spillet rundt, og Bakayoko kunne endelig sende bolden i kassen.

Kort før pausen var det så Willian, der kunne gøre det til 2-0, da han headede et indlæg fra Marcos Alonso i nettet, og her var det ikke slut endnu. For fem minutter inde i anden halvleg blev kampen lukket, da Pedro kunne hamre bolden ind efter et flot Chelsea-angreb.

Med ti minutter tilbage af kampen kunne Antonio Conte derfor uden at ryste på hånden skifte Andreas Christensen ud til fordel for den blot 17-årige Ethan Ampadu, som fik sin første Premier League-kamp.

De fremmødte Huddersfield-tilhængere fik i overtiden lidt at varme sig på, da Depoitre reducerede til 1-3 i opgøret, og det blev også noget af det allersidste fra kampen, da dommer Marriner kort efter fløjtede af.

Huddersfield er nu på 12. pladsen i Premier League, og i næste runde møder Zanka og Lössl Watford, mens Chelsea nu er på tredjepladsen i den bedste engelske række med 11 point op til Manchester City på førstepladsen.

For flere nyheder om Fodboldtøj til Børn, skal du fokusere på vores blog.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*